DICTUM

Al

  • Alder og syge fare til bie, gieste de sorg ad koelde, saa ore do sydskonde trij.
  • Alderdom er ond Reisebroder.
  • Alderdom giör mangen hvidere, men ikke bedre.
  • Alderdom gjör hvidere, men ei bedere.
  • Alderdom gjör mangen hvidere, men ikke bedre.
  • Alderdom har ingen bedring i vente.
  • Alderdom haver sin feyl, den er som baer men paa fadet.
  • Alderdom kommer sjelden eene.
  • Alderdom og sygdom de ginge sig om bye, fattigdommen möder, saa vare södskinde try.
  • Alderdommen smager af ungdommen som äblet af träet.
  • Alderen har hver dag nye tidemder.
  • Alderen ziires med graae haar, men dyden kroner dem.
  • Aldi joana ez da itzultzen.
  • Aldi luzeak, guztia ahaztu.
  • ALLEZEIT
  • Aldidj krank, an nimmer duad. (Insel Amrum.)
    info] Immer krank und nimmer todt.
  • Áldja meg az isten, ki az árvát szánja.
  • Áldomás áldomással jó.
  • Aldonza sois, sin vergüenza.
  • Aldonza, con perdón.
  • Aldrig er Fugl saa liden, söger jo eget Bo.
  • Aldrig er fuglen saa liden, han søger jo eget boe.
  • Aldrig er praesten saa gammel, eller veyret saa kalt, at han fryser i kirken, laenge som offer er.
  • Aldrig er saa gammel en kierling, (at) kommer der ild i/paa hende, hun springer jo.
  • Aldrig kunne gode ord skjule en ond gjerning eller onde ord fordaerve en god.
  • Aldrig laeges saar(et) saa vel at arret jo synes.
  • Aldrig var faerre Adel, end naar hver vil vaere det.
  • Aldting er allene bestandig i ubestandighed.
  • Aldting er, som man ind bilder sig det.
  • Aldting forkaerer sig uden viide ende af hosen det bliver altid øverst.
  • Aldting haver sin tiid og maade.
  • Aldting maa have en begyndelse.
  • Aldting med betaenk-som hed.
  • Aldting til maade.
  • Aldting vil have sin ret uden skjøgen og tyven; hijn vil ei have barn, denne vil ei hänge.
  • Aldun jung basse nedd z'samme (Kurpfalz)
    info] Alt und jung passen nicht zusammen
  • Aldweiw(er)danz un Friihreje dau(er)re nedd lang.
    Kurpfalz
    info] Altweibertanz und Frühregen dauern nicht lang.
  • Ale Aecker gebent Zehent, es sei denn, dass einer wisse, womit er sich der Zehentpflicht erwehren könne.
  • Ale catulos lupi.
  • Ale flammam.
  • Ale glider viln redn un di tsung aleyn shtelt men aroys.
    en] Every limb wants to speak but the tongue alone does the talking.
  • Ale luporum catulos.
  • Alè mior fa invidie che no pietàt.
  • Ale neinj Jôr î (zwî) Wînjjôr.
    Siebenbürgen-Sachsen
    info] Alle neun Jahre ein (zwei) Weinjahr(e).
  • Ale sellers should not be tale-tellers.
  • Ale shusters geyen borves.
    en] All shoemakers go barefoot.
    אַלע שוסטערס גייען באָרוועס.‎
  • Ale Sögen fickelt an'n besten.
    info] Alte Mutterschweine ferkeln am besten.
    info] Frauen, nicht zu jung, bekommen leicht und schnell nacheinander Kinder.
  • Ale tseyn zoln bay im aroysfaln, not eyner zol im blaybn oyf tsonveytung.
    en] All his teeth should fall out except one to make him suffer.
  • Ale tseyn zoln dir aroysfaln, nor eyner zol dir blaybn af tsonveytik.
    en] May all your teeth fall out, except one to give you a toothache.
    אַלע ציין זאָלן דיר אַרויספֿאַלן, נאָר איינער זאָל דיר בלײַבן אויף צאָנווייטיק.
  • Ale tsores vos ikh hob oyf mayn hartsn, zoln oysgeyn tsu zayn kop.
    en] All problems I have in my heart, should go to his head.
  • Alea fortunae fortes examinat; aurum in fornace, fides anxietate nitet.
  • Alea iacta est.
    de] Der Würfel ist gefallen.
    en] The die is cast.
    es] La suerte est echada; incertidumbre.
    fr] Le sort en est jeté.
    nl] De teerling is geworpen.
  • Alea iudiciorum
    de] Das Glücksspiel der Rechtsprechung.
  • Alea turpis, turpe et adulterium mediocribus.
  • Alea, vina, Venus, per quae sum factus egenus.
  • Aleae iacta sunt.
  • Aleam emere.
  • Aleam fuge.
  • Aleam invenit daemon.
    de] Das Würfelspiel hat ein Dämon erfunden. (Aurelius Augustinus)
  • Aleator quanto in arte est melior, tanto est nequior.
    Publilius Syrus, Sententiae
  • ALEFANZ
  • Alefanz macht die Schuhe ganz. - Henisch, 40; Simrock, 127; Grimm, I, 204.
    info] Alefanz heisst soviel als List zu Gewinn, Vortheil, Eigennutz und ist nach Körte (67) mit der jetzigen Plusmacherei gleichbedeutend. Im neuern Sinne bezeichnet es Fremdartiges, Unnützes, Thörichtes.
  • Alegação da parte não faz direito.
  • Alegação sem prova é como não haver alegação.
  • Alegação sem prova é como sino sem badalo.
  • Alegra lo que sin trabajo se gana y sin trabajo se aumenta.
  • Alegra-me ser louvado por ti, ó pai, que és um homem de valor reconhecido.
  • Alegra-te com a esposa da tua juventude.
  • Alegra-te com a humildade, porque as suas iminências são seguras e não podem padecer ruína.
  • Alegra-te, pois, jovem, em tua juventude.
  • Alegrai-vos com Deus, ó toda a terra.
  • Alegrai-vos com os que se alegram, chorai com os que choram.
  • Alegrai-vos no Senhor.
  • Alegrai-vos.
  • Alegraos, pelliteros, que buen verano tenemos.
  • Alegraos, perros, que ya podan.
  • Alegrar la sangre.
  • Alegrar, la de lo verde, que he aquí la blanca.
  • Alegrar-se e folgar é próprio e natural da virtude.
  • Alegrarse el ojo.
  • Alegrarse la pajarilla/las pajarillas.
  • Alegrarse los ojos.
  • Alegre de calle, triste de cocina.
  • Alegre se vai longe.
  • Alegrem-se e regozijem-se as gentes.
  • Alegremo-nos, pois, enquanto somos jovens; depois de uma deliciosa juventude, depois de uma molesta velhice, ter-nos-á a terra.
  • Alegres do fundo dos corações.
  • Alegría amagada, candela apagada.
  • Alegria de pobre dura pouco.
  • Alegria de urubu é carniça.
  • Alegria é a transição do homem de uma menor perfeição para uma maior.
  • Alegría en la villa que hay berenjenas en la plaza.
  • Alegria não pode ser tamanha, que achar gente vizinha em terra estranha [Camões].
  • Alegría no comunicada, alegría malograda.
  • Alegría que es fuerza que se pierda, ¿qué importa que no venga?.
  • Alegria secreta, candela muerta.
  • Alegría y pobreza y no pesares y riqueza.
  • Alegría y tristeza muerte acarrean.
  • Alegría, albarderos que bálago se arde.
  • Alegría, alegría, que son dos días.: Alza la bota Maria.
  • Alegría, belleza cría.
  • Alegria, entrudo, que amanhã será cinza.
  • <<< 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 >>>

    alphabetical
    A-a A-b A-c A-d A-e A-f A-g A-h A-i
    A-j A-k A-l A-m A-n A-o A-p A-q
    A-r A-s A-t A-u A-v A-w A-y A-z
    Aa Ab Ac Ad Ae Af Ag Ah Ai Aj Ak Al Am
    An Ao Ap Aq Ar As At Au Av Aw Ax Ay Az
    Ba Be Bi Bj Bl Bo Br Bs Bu By

    keywords
    Aa Ab Ac Ad Ae Af Ag Ah Ai Ak Al Am An Aq Ap Ar As At Au Av Aw Ax Az
    Ba Be Bi Bl Bo Br Bu By
    Ca Ce Ch Ci Cl Co Cr Cu Cy
    Da

    DICTUM operone